Havana Club giver dig festen

Mangler du lige det sidste til din fest? Havana club giver dig chancen for at vinde det ultimative cocktail setup der giver de andres fest baghjul.

Se meget mere ved at trykke på billedet.

Gartnere vil sprøjte økologiske æbler

Danske økologer, der er presset økonomisk, vil have lov til at sprøjte æbler mod svamp, som udenlandske økologer bruger.

Høst. Poul Rytter Larsens æbleplukkere på Harndrup Skov økologiske frugtplantage bringer årets høst i hus. I modsætning til udenlandske økologiske æbler, er danske økologers æbler ikke sprøjtet med noget som helst. Det gør produktionen sårbar.  - Se stort billede

Fakta

Resultatet af den ulige konkurrence mellem danske og udenlandske økologiske æbleavlere kan ses i butikkerne, hvor udenlandske æbler dominerer, selv i sæsonen.

På hylderne i Coops butikker – Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly – stammer 9 ud af 10 øko-æbler fra udlandet. Uden for sæsonen er andelen af udenlandske æbler endnu højere.

Langt det meste øko-frugt, som danskerne indtager, er altså med stor sandsynlighed sprøjtet med midler som Neem, Kvassia og bagepulver – og kobber, som danske økologer ikke ønsker at bruge.

Når økologiske æbler fra New Zealand pakkes om til butikkerne, får de det røde Ø-mærke for økologi.

Også selv om æblerne har været sprøjtet med tungmetallet kobber, et svampebekæmpelsesmiddel, det er ulovligt at bruge i Danmark.

»Vi kan ikke konkurrere mod sådan noget. Når danskerne går ned i supermarkedet og ser en bakke mærket med det røde øko-mærke, så tror de jo, at æblerne har været produceret under samme stramme vilkår som i Danmark. Det er overhovedet ikke rigtigt. Alle de udenlandske økologiske æbleplantager sprøjter med pesticider som Neem og Kvassia og alt muligt andet, som vi ikke må bruge i Danmark. Vi kan ikke overleve som frugtavlere på de vilkår«, siger frugtavleren Poul Rytter Larsen.

Vil have sprøjtemidler i Danmark
Poul Rytter Larsen er ikke vred over, at de udenlandske øko-avlere sprøjter med pesticider, der ikke er tilladt i Danmark.

Han er vred over, at han ikke også må bruge nogle af de samme midler på sine æbletræer.

Midlerne er naturlige og skånsomme, og det er næsten umuligt at få tingene til at hænge sammen uden sprøjtemidler, siger han.

Et vellykket angreb af røde lus, og et helt års høst kan være ødelagt og forretningen gået fallit. Og så er forbrugerne henvist til at købe sprøjtet frugt fra udlandet.

Han støttes fuldt ud af Økologisk Landsforening, der også kæmper politisk for at få lov til at bruge flere pesticider. Om end foreningen går stille med dørene. Man er godt klar over, at det kan give skrammer i imaget at lobbye for at få lov til at sprøjte mere.

Skadedyr belejrer æblerne
Poul Rytter Larsens frugtplantage ligger i det bakkede fynske landskab 20 kilometer øst for Middelfart. Det er en broget plantage med 25 sorter æbler og 8 sorter pærer, ujævn og skæv i kanterne og indhegnet af Harndrup Skov.

Den huser 40.000 frugttræer og nogle billioner sultne skadedyr, der for længst har fundet ud, at det er et godt sted at få morgenmad, frokost og natmad.

Poul Rytter Larsens æbleplantage er i konstant belejringstilstand. Et sted i rækkerne af æbler hænger der en klimastation, en række små apparater, der måler lys, regn, fugt og temperatur.

To små firkantede plader på størrelse med et halvt postkort virker som en slags kunstige blade, der mærker, hvor fugtige de bliver, og hvor hurtigt de tørrer igen. Er det kunstige blad fugtigt for længe, begynder alarmklokkerne at ringe. Bogstaveligt talt.

Varsling. Klimastationen måler fugt og varme og sender oplysningerne til en hjemmeside. Frugtavler Poul Rytter Larsen kan se på sin mobiltelefon, når vilkårene er perfekte til et angreb af skurvsvamp – så går han straks i gang med at sprøjte med svovl.

Se stort billede

Systemet kan nemlig udregne rimelig præcist, hvornår vilkårene er perfekte for et angreb af svampesygdommen skurv, den mest ødelæggende æblesygdom overhovedet.

Poul Rytter Larsen og hans hollandske konsulent overvåger udstyret via mobiltelefon eller internet, og når der er overhængende fare for et angreb af skurv, går en digital alarm i gang.

Og så skal Rytter inden for to timer gå til modangreb ved at sprøjte træerne med svovl, et af de få tilladte midler. Svovl er nemlig virkningsløst, hvis skurvsvampen allerede er trængt ind i bladene.

Det har han gjort ni gange i år. Når han det ikke, risikerer han at få ødelagt en stor del af sine æbler og blive ramt endnu hårdere året efter.

Skurv er den værste sygdom
Skurv er den værste sygdom, og dertil kommer skadedyrene: æblehvepse, syrehvepse, snudebiller, æbleviklere, knopviklere, spindemider, og hvad der ellers er, kan alle gøre indhug i indtjeningen.

Og så er der alle æbleavleres skræk: den røde æblebladlus, der forvandler æblerne til små misdannede dværgvækster på størrelse med valnødder og fuldstændig ødelægger de dyre træer.

»Bare ét stort angreb af røde lus, og så kan jeg godt pakke sammen og gå fra hus og hjem«, siger Poul Rytter Larsen.

Han fortæller, at mange tidligere økologiske frugtplantager, herunder Statens Økologiske Forsøgsstation på Fejø, har fået udraderet alle træerne på grund af røde lus.

Det koster 300.000 kroner pr. hektar at plante træer, så et angreb er potentielt fuldstændig økonomisk ødelæggende.

Året har indtil videre været rimelig skånsomt, dels fordi det har været tørt på de rigtige tidspunkter, dels fordi de naturlige nyttedyr – rovmider, mariehønselarver, ørentvister og deslige – har haft overtaget i kampen mod planteæderne.

Men selv i et godt år mener Poul Rytter Larsen, at han har tabt omkring 50.000 kroner på 3 ton pigeonæbler og 3 ton discoveryæbler, der blev angrebet af æblehveps.

Naturens sprøjtemidler
Stofferne, som de økologiske landmænd ønsker at få lov til at bruge, er naturlige.

Det er barkudtræk fra mahognitræet neem, der dræber eller afskrækker de røde lus. Det er olier fra det afrikanske træ kvassia, der tager sig af æblehvepse. Midlerne bruges tidligt på sæsonen og vil ikke kunne findes på æblet i supermarkedet.

Det er midler som kaliumbikarbonat – bedre kendt som bagepulver – der skulle være godt mod skurv. Det er rapsolie, der lægger sig som en hinde og beskytter planterne. Det er duftplader, der udsender feromoner, der forstyrrer insekternes forplantning.

Bagepulver og rapsolie
Bagepulver og rapsolie vil i teorien kunne findes som rester på det færdige æble, men det er midler, vi i forvejen indtager i vores mad.

Udbud. Poul Rytter Larsen har 25 forskellige æblesorter på sin plantage, der ligger i det bakkede fynske landskab 20 kilometer øst for Middelfart. Nederst skimtes i det fjerne pigeon-æbler lagt på plastik. Pigeonæblerne skal vendes i hånden for at få farve hele vejen rundt. Rytter Larsen har i år fået ødelagt 3 ton pigeoner af hvepse.

Se stort billede

Bekæmpelsesmidlerne kaldes alternative pesticider. De er naturligt udvundne, men at noget er naturligt, gør det ikke ufarligt for naturen.

Visse naturmidler er stærkt giftige for jordmiljø og vandmiljø – f.eks. blomsterekstraktet pyretreum, der ifølge Miljøstyrelsen er så »bredspektret, at det slår både nyttedyr og skadedyr ihjel«.

Også neem og kvassia rammer ifølge styrelsen temmelig bredt frem for kun at ramme specifikke skadedyr.

Oppe imod hårde odds
»På den ene side kan jeg godt se, at økologerne er oppe mod hårde odds, og det er svært at klare sig uden hjælpemidler. Men på den anden side: Hvis de ender med at bruge bredspektrede pesticider, der går ud over biodiversiteten, så bevæger vi os tættere og tættere på konventionel produktion i mine øjne«, siger agronom Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen.

Spørgsmålet er altså, om økologisk landbrug ikke kommer til at minde mere og mere om det konventionelle, hvis man tillader en række pesticider – hvor naturlige de så end måtte være.

Desuden ville en tilladelse til at bruge pesticiderne i højere grad betyde, at man måtte sætte sin lid til, at økologerne brugte midlerne skånsomt – frem for at vide, at de bare ikke brugte dem, fordi de var ulovlige.

Sprøjte sig ud af problemerne
Så hvad skulle forhindre øko-bonden i at sprøjte sig ud af problemerne på samme måde som den konventionelle landmand?

»Det ville jeg aldrig gøre, fordi jeg så dræber de naturlige nyttedyr. Hvis jeg dræber lusene, men samtidig kommer til at dræbe rovdyrene, risikerer jeg bagefter at blive angrebet af spindemider. Og så er jeg jo lige vidt«, siger Poul Rytter Larsen.

Men så kunne du bare sprøjte dem også og holde det hele nede?

»Nej, det ville man aldrig gøre som økolog. En af de helt store opgaver for den økologiske frugtavler er netop at sikre en righoldig bestand af nyttedyr. En frugtavler, der forsøger at holde alt nede, vil hurtig finde ud af, at de sætter mere til, end de vinder«, siger han.

Lovændringer på vej
Det er faktisk ikke modvilje fra Miljøstyrelsen, der er skyld i, at en række af de vigtigste insektmidler ikke er godkendt: I mange tilfælde er der simpelthen ingen, der har søgt.

Det forudsætter nemlig, at en virksomhed kan se en økonomisk gevinst i at samle dokumentation sammen og skaffe ny dokumentation, hvis myndighederne kræver det.

Det besvær er der tilsyneladende ingen virksomheder, der gider påtage sig, når markedet for midlerne kun er en håndfuld ikke særlig velhavende æbleavlere.

Så i øjeblikket er Miljøstyrelsen ved at udarbejde en plan for, hvordan det offentlige kan hjælpe firmaer med at søge om godkendelse til alternative pesticider – heriblandt eventuelt at give økonomisk støtte til manglende videnskabelige studier.

Det er en del af regeringens Grøn Vækst-plan, der bl.a. sigter mod at fordoble det økologiske dyrkede areal inden 2020.

Samtidig sikrer nye EU-regler, at det kan blive nemmere at få godkendt produkterne i flere lande på en gang.

Øko-æbler fra udlandet
Der kan gå lang tid, før midlerne eventuelt er tilladt, og indtil da lever dansk øko-frugt et stille liv med en markedsandel på nogle få procent.

Frugtavler Henning Bæk Hansen har en ganske stor æbleplantage nogle kilometer nord for Odense, men det kan efter hans bedste skøn ikke lade sig gøre at få en forretning ud af det, når øko-frugten vælter ind over grænserne fra Europa, Sydamerika og Asien.

»Jeg har set økologiske æbler fra Kina på Grønttorvet med det røde ø-mærke. Hvem aner, under hvilke forhold de er produceret?«, spørger han.

»Der er kun to fuldtidsavlere af æbler i Danmark, og det er mig og Poul. De andre har f.eks. hønseavl eller andet job ved siden af til at betale underskuddet. Det, der er så ærgerligt, er, at jeg ikke kan anbefale mine kolleger at lægge om«, siger han.

Se stort billede

Det er ikke bare landmandsbrok. Ifølge eksperterne er det dyrkningssikkerheden, der er problemet: Det ene år går det godt, det næste er høsten halveret af snyltere og sygdom, og det gør økologisk frugtavl meget problematisk.

»Det er det, der gør, at en professionel frugtavler ikke tør røre ved det. Produktionen får en lille skala, og det er kun folk, der har en stor indtægt ved siden af, der kan tåle at have økologiske æbler«, siger konsulent Maren Korsgaard, landboforeningen Gefion.

Dagligvarer til svenske priser leveret

En af grundene til, at hverken Coop eller De Samvirkende Købmænd trods alt ser Prissmart som nogen reel trussel, er de relativt høje leveringsomkostninger.

Leveringstider og -priser:

Leveringspriser for varekøb for over 1501 kr. er gratis

Varekøb for 1-500 kr.= 150 kr./ Køb for 501-1000 = 100 kr./ Køb for 1001-1500 koster 50 kr.

Leveringstider:

Postnummer 1050 til 2900: Bestil inden kl. 12 man-søn. og få leveret samme dag kl. 16-19 el. kl. 19-22.

Øvrig Sjælland: Bestil inden kl. 12. og få varer mandag til søndag i tidsrummet kl. 17-22.

Fyn/Jylland: Levering lørdag, søndag, tirsdag kl. 15-22

Nyt netsupermarked udfordrer dagligvarehandlen med knaldtilbud på svenske varer til svenske priser og med levering til døren overalt i Danmark. De danske kæder ryster endnu ikke i bukserne.

Drop turen til supermarkedet. Bestil inden middag og få leveret svenske dagligvarer til svenske priser med bud ved hoveddøren samme aften alle eller mindst tre af ugens dage.

Det er tilbuddet fra det nye netsupermarked www.Prissmart.dk , som netop har set dagens lys. Med en stor reklamekampagne i flere aviser i denne uge er tjenesten gået i luften med svenske kampagnepriser på alt fra cola, hakkekød, sild, æg, ost til plejeprodukter og allergivenlig, laktosefri mælk.

Kviklevering til døren

Varerne er som nævnt svenske og leveres af partneren, svenske Coop Forum i Malmö. Selve vareudbringningen til kunderne sker på Sjælland foreløbig hver dag og på Fyn og Jylland tre af ugens dagen via budtjenesten Go Smart Delivery.

Priserne er naturligvis omregnet til danske kroner og prisen for at få en ladning varer sat af ved hoveddøren er 150 kr., hvis man køber for under 501 kr., mens varekøb for over 1.500 kr. er gratis.

Hvad er meningen? Og hvordan kan man sælge dagligvarer til svenske priser til danskerne og tilmed levere til døren hver dag over hele landet, har FPN hele dagen forgæves jagtet direktøren for Prissmart, Lisa Nielsen, for at spørge om.

Men til Dansk Handelsblad har Lisa Nielsen oplyst, at det er den lavere svenske moms og den svage svenske krone, som har gjort det muligt for Prissmart at kaste sig ud i den benhårde konkurrence om de danske dagligvarekunders gunst. Målet er at få 1.000 daglige kunder om dagen, siger hun til bladet.

Hos Coop – som driver dagligvarekæderne Kvickly, Kvickly Xtra, SuperBrugsen, Fakta og Dagli’ Brugsen – ryster informationsdirektør Jens Juul Nielsen ikke i bukserne ved udsigten til prisdumping fra en helt ny kant.

Mulige lovbrud

“Prissmart er en interessant nyskabelse, som vi følger med interesse. Vi ser dog ikke tjenesten som nogen trussel, ” siger Jens Juul Nielsen, der afviser, at forbrugerne kan vente modtræk fra Fakta, Kvickly og Coops andre kæder til de svenske knaldtilbud.

I De Samvirkende Købmænd (DSK), som samler kæderne Spar, SuperBest, Rema1000,KIWI og 7-Eleven er skepsissen noget større.

“Vi mener helt klart, at Prissmart i forhold til tidligere EU-domme på flere måder begår ulovligheder. Også selvom det muligvis ikke er tilsigtet. Blandt andet ved at sælge dagligvarer i Danmark med svensk moms og uden danske punktafgifter og dansk flaskepant. Desuden er Prissmarts vareudbringning ikke – som det kræves – kontrolleret af den danske Fødevarestyrelse,” siger DSK’s underdirektør Claus Bøgelund Nielsen.

Danskerne vil selv

En af grundene til, at hverken Coop eller De Samvirkende Købmænd trods alt ser Prissmart som nogen reel trussel, er de relativt høje leveringsomkostninger.

“I en tid, hvor danskernes prisbevidsthed er større end nogensinde, er det de færreste forbrugere, som vil betale de 100 kr., som det som mindstemål ville koste forbrugerne at få leveret varer fra os til deres gadedør,” siger Jens Juul Nielsen fra Coop.

Prisen for at få leveret dagligvarer for over 1.500 kr. på dørtrinnet er ganske vist gratis. Men så stort et dagligvareindkøb via nettet er det ifølge flere kilderne de færreste danskere, som har mod på.

“Hvis det drejer sig om Ajax og WC-papir er det ikke noget problem for folk, at få andre til at udvælge og pakke varerne for sig. Men når det kommer til friske varer som kød, frugt, grønt og mejeriprodukter foretrækker langt de fleste forbrugere selv at se, røre og dufte til varerne,” siger Claus Bøgelund Nielsen.

DSK afviser, at det er ren brødnid at have budt den nye kombattant velkommen ved at slå alarm over for både Forbrugerombudsmanden, Skat, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

FPN ville gerne have spurgt Prissmart-direktør Lisa Nielsen, hvad hun siger til anklagerne om lovbrud. Men trods gentagne rykkere har hun ikke reageret på FPN’s henvendelser.

 

Prissmarts leveringspriser- og tider:

• Levering af varekøb for over 1501 kr. er gratis.
• Køb for 1-500 kr. = 150 kr. Køb for 501-1000 = 100 kr. Køb for 1001-1500 = 50 kr.
• Leveringstider:
• Postnummer 1050 til 2900: Bestil inden kl. 12 man-søn. og få leveret samme dag kl. 16-19 el. kl. 19-22.
• Øvrig Sjælland: Bestil inden kl. 12. og få varer mandag til søndag i tidsrummet kl. 17-22.
• Fyn/Jylland: Levering lørdag, søndag, tirsdag kl. 15-21.