Af og til slår en af dem på en lille klokke og råber ‘tjek’: et signal til tjenerne om, at endnu en tallerken er klar til at blive båret ud til gæsterne.

Jeg befinder mig på en af Jamie Olivers mange restauranter i London. Fifteen hedder stedet, hvilket står med iøjnefaldende graffiti hen over den ene væg. 

Og selv om det første frokostryk er overstået, og klokken er over to denne tirsdag eftermiddag, er huset stadig fuldt af gæster.

Højlydt snak runger i lokalet. Her er forretningsmænd i jakkesæt, champagnedrikkende kvinder og et bøssepar, der kigger hinanden dybt i øjnene.

Indehaveren af restauranten, den verdenskendte kok Jamie Oliver, er ikke at se nogen steder.

Næsten at være på Jamie Oliver-museum
Og dog. Væggene i gangene er plastret til med portrætter af ham i alle tænkelige situationer. Det føles næsten som at være på museum.

Og på hylden over kasseapparatet står kogebøger og forskelligt Jamie Oliver-merchandise, der vidner om det imperium, den 34-årige kok efterhånden har fået bygget op omkring sig selv.

Tv-programmer vises i 130 lande
Jamie Oliver er uden tvivl klodens mest kendte madnørd. Få andre kokke har været i stand til at ramme så bredt et publikum.

Ifølge tal fra New York Times er hans madprogrammer blevet vist i 130 lande. Jamie Oliver-kogebøgerne har solgt 24 millioner eksemplarer på verdensplan, og de er blevet oversat til 29 forskellige sprog.

Kendt i Danmark siden 2000
I Danmark mødte danske tv-seere første gang den unge kok 9. januar 2000, hvor første afsnit af ’Det bar’ mad’ blev vist på DR 2.

I dag har salget af hans kogebøger herhjemme sneget sig op på cirka 500.000 eksemplarer, vurderer Lindhardt og Ringhof. Og der er stadig lige så meget efterspørgsel efter dem, som der altid har været, fortæller redaktionschef i forlagets faktaafdeling, Ane Børup.

»Det sjove er, at selv om den engelske kok Gordon Ramsay er mere eksponeret i tv for øjeblikket, så sælger han ikke bedre. Jamie har et brand, som virkelig holder, og som gør, at han bliver ved med at sælge. Jeg kan ikke forklare det på andre måder, end at han er grundkendt«.

Markant udvikling
Det er nu ti år siden, at Jamie Oliver debuterede med sit første tv-program og udgav kogebogen ’The naked chef’, eller ’Det er bar’ mad’, som den hedder på dansk.

Og sammenligner man forsiderne på den og hans seneste kogebog herhjemme, ’Alle kan lære at lave mad’, giver det et praj om den udvikling, han har været igennem.

I 1999 ligner han mest af alt en stor dreng. Det er hawaiiskjorte, pjusket hår og afslappet holdning.

Ti år senere er han fotograferet med rank ryg og et beslutsomt udtryk i ansigtet, som er han klar til at fægte sig vej ud i folks køkkener med det sæt kniv og gaffel, han holder i hænderne.

Jamie Oliver har selv fortalt, at han i sin tid valgte at kalde sig ’The naked chef’, fordi han ønskede at skrælle alt det overflødige af madlavningen. Det skulle være sjovt og nemt at lave mad, ingen fine fornemmelser.

Et manifest og en bevægelse
Den holdning har han sådan set stadig. I dag har han bare taget den skridtet videre.

’Alle kan lære at lave mad’ er nemlig ikke bare en samling opskrifter. Det er snarere et madmanifest, som han indleder med en bøn til læserne:

»Kære læser. Jeg vil bede dig om at gøre mig en tjeneste. Du skal være med til at udbrede en madbevægelse, som jeg har startet… i det store perspektiv handler det om en kolossalt vigtig bevægelse, som kan ændre vores alle sammens sundhed og fremtid«.

En af Jamie Olivers kæpheste er bedre skolemad til britiske børn. I 2005 fik han den britiske regering til at donere en klækkelig sum til netop det projekt. Foto: Russell Boyce/AP

Se stort billede

Krigen mod fastfood
Jamie Olivers mission er at bekæmpe overforbruget af fastfood og dårlige færdigretter.

Ofte skyldes usund livsstil, at folk ikke ved, hvad de skal gøre i et køkken, mener han. Jamie Oliver tror på, at hvis folk bare kan lære at tilberede en håndfuld retter, vil de fleste blive så glade for at spise sundt, at de ikke kan lade være.

Og hvis de så oven i købet formidler opskrifterne videre, når ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’, som Jamie Oliver selv kalder det, måske hele vejen rundt om Jorden en dag.

Trin-for-trin-billeder
Det er uden tvivl den mest pædagogiske kogebog, Jamie Oliver nogensinde har lavet.

Siderne er udstyret med pædagogiske instruktionsbilleder, der trin for trin næsten som en tegneserie viser, hvordan man lærer at koge havregrød med bær eller ris med muskatnød.

Skal skrive under på side 15
På side 15 er der ligefrem en stiplet linje, hvor kogebogens ejer skal skrive under på, at vedkommende vil lære en opskrift fra hvert kapitel og formidle dem videre til to eller flere venner, kolleger eller familiemedlemmer.

Så er stegeosen steget Jamie Oliver helt til hovedet, får man lyst til at spørge?

Nej, mener han selv:

»I bund og grund er ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’ bare en moderne udgave af den måde, hvorpå opskrifter og viden altid er blevet givet videre fra generation til generation, dengang ikke alle var ude på arbejdsmarkedet«, skriver han i kogebogen:

»Og selv om ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’ måske lyder latterligt enkel, kan den måske blive det vigtigste, der er gjort for folkesundheden siden krigen. Jeg ville ikke bede om din hjælp, medmindre det var absolut nødvendigt. Det her er ikke et frelst velgørenhedsstunt«.

Kendt ved et tilfælde
Jamie Olivers succes begyndte ved lidt af et tilfælde. Han voksede op i Essex, hvor hans forældre ejede pubben The Cricketers. Jamie Oliver var fascineret af atmosfæren i køkkenet, og i en alder af en syv-otte år begyndte han så småt at hjælpe med at skrælle kartofler.

Siden uddannede han sig som kok og fik job på den kendte restaurant The River Café i London. Det var her, et tv-hold fra BBC opdagede den unge hurtigt hakkende, hurtigt snakkende – og til tider også hurtigt bandende – knægt.

Tv-holdet var ude for at lave et dokumentarprogram om stedet. Og dagen efter, at det blev vist på tv, blev Jamie Oliver ringet op af fem forskellige produktionsselskaber, som alle ville have ham til at lave et madprogram.

12 bøger og 16 madprogrammer
Siden den første programrække, ’The Naked chef’, hvor han lavede mad, så det stod om ørerne, og målte olivenolie op i ’glugs’ (direkte oversat er ’glug’ den klukkende lyd, der fremkommer, når man f.eks. hælder olie ud af en flaske, red.) i stedet for skefulde, har Jamie Oliver ifølge sin britiske hjemmeside udgivet 12 kogebøger og 16 madprogrammer.

Han har forvandlet belastede unge til stjernekokke på sine Fifteen-restauranter, der nu findes i både London, Cornwall, Amsterdam og Melbourne.

Han har åbnet restaurantkæden Jamie’s Italian og fået den britiske regering til donere flere milliarder kroner til hans kamp for at forbedre maden på de engelske skoler.

Dyrevelfærd og Obama
Han har kæmpet for dyrevelfærd og vendt vrangen ud på den engelske svineindustri i programserien ’Jamie Saves our Bacon’. Hans navn er at finde på alt fra kaffekrus og dækkeservietter til badesalt og Tefal-pander. Han har hilst på Oprah Winfrey og lavet mad til Barack Obama.

Jamie Oliver var 24 år, da han i 1999 begyndte sin karriere som hele verdens yndlingskok. I sin lejlighed i London inviterede han vennerne og kæresten ’the lovely Jools’, som han ynder at kalde sin hustru, på hjemmelavet mad i køkkenet, og tv-seere kunne følge det hele i programserien ’Det er bar’ mad’. PR-foto

Indtager fast food-nation nummer 1
Og nu er han så i fuld gang med at indtage resten af USA – verdens mest fastfood-elskende nation.

Klikker man ind på Jamie Olivers hjemmeside, kan man se ham danse rundt med cowboyhat i traileren til sit seneste program ’Jamie’s American Road Trip’.

Her rejser han rundt i USA for at forsøge af finde gode originale amerikanske opskrifter, der bliver udgivet som kogebog i Danmark til foråret.

Vil begrænse amerikansk fedmeepidemi
Desuden er han i gang med optagelserne til det, han kalder »den vigtigste og mest udfordrende ting«, han nogen sinde kommer til at gøre i sit liv:

En ny serie, der skal forsøge at ændre amerikanernes madvaner og begrænse den fedmeepidemi, der tærer på amerikanernes helbred.

Jamie Oliver har tænkt sig at bruge omtrent samme skabelon, som han brugte, da han i programmet ’Ministry of Food’ forsøgte at få folk i den engelske by Rotherham til at spise sundere. Han vil med andre ord lære folk at lave mad.

Vil knække Huntingtonborgerne
Han har udvalgt Huntington, som han besøgte i oktober, og ifølge New York Times er det det usundeste område i hele USA. Halvdelen af indbyggerne er overvægtige, og flere døjer med hjerteproblemer og sukkersyge.

Planen er blandt andet at få ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’ til at knække Huntingtonborgernes hang til fastfood. Og han vil blandt andet oprette en form for ‘fælleskøkken’, hvor folk kan blive undervist i, hvordan de laver sund og nem mad.

»Jeg tror på, at jeg i det mindste kan plante et frø til forandring i Amerika i forhold til at hjælpe et folk i et lokalsamfund til at lave bedre mad til sig selv og deres børn … Jeg vil bruge alt, hvad jeg har lært gennem de seneste ti år, til at prøve at skabe meningsfulde og blivende forandringer«, skriver han på sin hjemmeside.

»Jeg har ingen ret til at være her«
Jamie Oliver har også tænkt sig at gå måltiderne efter i de amerikanske skoler, hvilket han håber vil skabe samme positive ændringer som i Storbritannien.

Let bliver det ikke at skabe forandringer, erkender han, men han er fast indstillet på at forsøge.

»Jeg er udlænding. Jeg har ingen ret til at være her. Men jeg har alle de rigtige grunde«, sagde han til New York Times i oktober.

Udsendelsen bliver sendt på den amerikanske kanal ABC i 2010.

Hård skoletid
Selv havde Jamie Oliver aldrig regnet med, at han skulle udgive så meget som en eneste bog. I skolen var det svært for ham at sidde stille.

Han havde ’special needs’, som det blev kaldt, og gik derfor i hjælpeklasse for at lære at læse og skrive, mens kammeraterne drillede ham ved at synge ’special needs’ på Beatles-melodien til ’Let it be’.

Overrasket over bogsalget
»Ingen er mere forbavset over det (at kogebøgerne har solgt så godt, red.) end jeg. Jeg tror, det skyldes god timing, at jeg var ung og meget begejstret for mad … Og fordi jeg lignede the boy next door, reagerede folk på det«, siger han på sin amerikanske hjemmeside.

I 2000 blev Jamie Oliver gift med ungdomskæresten Juliette Norton. Sammen har de tre børn med navnene Petal Blossom Rainbow, Daisy Boo og Poppy Honey. Foto: Terry Bradford

»Jeg synes, det fantastiske og smukke i livet er, at alle kan gøre, hvad de vil. De grinede ad mig, da jeg gik i hjælpeklasse, men vi behøver ikke alle sammen være akademiske. Hvad er uddannelse? En bunke ting, folk synes, vi skal vide. Hvis du kan bygge en væg, hvis du kan male, hvis du kan arbejde sammen med andre mennesker – og vigtigst af alt, hvis du finder ud af, hvad du er god til – det er nøglen«, sagde han til New York Times.

Tre børn og the lovely Jools
Til daglig bor Jamie Oliver sammen med hustruen Juliette Norton, som han har kendt, siden han var 18 år, og som han i sine programmer ofte omtaler som ’the lovely Jools’.

Parret blev gift i år 2000 og har tre børn med navne som Petal Blossom Rainbow, der blev født i år, Daisy Boo på seks og Poppy Honey på syv år.

»Nogle gange niver jeg mig selv og tænker: »Fuck mand, jeg har lige lavet mad til 20 verdensledere« eller: »Jeg har lige fået barn nummer tre – er det virkelig mig?«. Men jeg har altid følt mig parat – lige fra begyndelsen. Da jeg lavede ’Det er bar’ mad’, troede jeg på ingen måde, at jeg var verdens bedste kok, men der var nogle ting, jeg var rigtig god til, og som jeg følte mig helt tryg ved at lære fra mig«, sagde Jamie Oliver til MetroXpress i april.

Hjemme i Essex
Jamie Oliver og hans kone bor til daglig i London, men tilbringer ofte weekenderne på gården i Essex nær det sted, Jamie Oliver voksede op.

»Jools er ikke inde i noget af det, jeg beskæftiger mig med arbejdsmæssigt. Det betyder, at hjemme er hjemme, og når jeg er der, taler jeg ikke om arbejdet. Ligesom så mange andre arbejdende mødre og fædre ser jeg pigerne lidt om morgenen, og så ser jeg dem ikke, før det bliver weekend. Sådan har det altid været, så jeg har det ikke dårligt over det. Mor gør et godt job med at være mor«, fortalte han til The New York Times i oktober.

Får vi aldrig nok?
Jamie Oliver har nok at se til. Men hvad er det, der har gjort, at Jamie Oliver er blevet så stor?

Hans evne til at finde på nye projekter, mener redaktionschef hos Lindhardt og Ringhof, Ane Børup.

Jamie Oliver har sit navn på alt fra fra kaffekrus til badesalt, og samarbejdet med Tefal er en af hans helt store kommercielle bedrifter. Foto: Bernd Kammerer/AP

»Han har en særlig evne til at forny sig. Lidt ligesom Madonna. Jeg tror, det er noget af det, der er med til at holde ham i live. Det med at være så alsidig: Først var han kendt for italiensk mad, så hoppede han over til at lave mad af friske grøntsager fra haven, og nu har han taget et nyt sving over i, at han vil lære alle at lave mad«, siger hun.

Dygtig forretningsmand
Men når nu Jamie Oliver er så bredt eksponeret, hvorfor er vi så ikke for længst blevet trætte af at se på ham?

Det skyldes blandt andet det sociale perspektiv i hans udsendelser, mener kokken Claus Meyer. Desuden er han en dygtig forretningsmand, kok og formidler:

»Jeg er imponeret over, at han med tv i ryggen og med en vis tyngde kan angribe et reelt problem og rent faktisk få den engelske regering til at give et trecifret millionbeløb pund til at forbedre skolemaden. Det gør det også lettere for os at acceptere ham på trods af overeksponeringen og de stærkt profitfokuserede kommercielle engagementer med Tefal og supermarkedskæden Sainsbury’s (som Jamie Oliver er talsmand for, red.)«, mener Claus Meyer.

En mand med integritet
Reklamemanden Niels Thomsen, der er partner i WinWin Agency, mener, at Jamie Oliver kan slippe af sted med sit kommercielle ridt, fordi han er ægte.

»Hvis en stjerne anbefaler noget, uden at det er troværdigt, så taber han. Hvis han reklamerer for smør den ene dag og whisky den anden, så ved man, at han kan købes for penge. Men hvis der er en vis integritet omkring det, han siger og mener, så virker det. Og Jamie Oliver er en mand med integritet«.

Vil ikke læne sig tilbage
Spørger man Jamie Oliver selv, er der gode grunde til, at han ikke blot læner sig tilbage.

»Jeg kunne jo godt lade mig pensionere nu, men hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg er jo ung, og jeg har stadig en masse drømme. Jeg tror ikke, de går i opfyldelse, hvis jeg sætter mig ned og glor«, sagde han til MetroXpress i april.

Kommer ikke så ofte
Det er så småt begyndt at tynde ud ved bordene i Jamie Olivers restaurant Fifteen. Kokkene er gået i gang med at rydde op i køkkenet, hvorfra man kan høre skramlen med pander og tallerkener.

Jamie Oliver er stadig ikke at se nogen steder. Så da tjeneren kommer ned til bordet, spørger jeg hende, hvor han er?

»Ja, det er jo ikke så meget, vi ser til ham«, svarer hun.

»Han er en meget travl mand, så han kommer her ikke så ofte for tiden«.

Læst på http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/article840274.ece

 

Dansk Supermarked har nemlig tilbagekaldt dybfrosne hindbær med navnet Frugthaven Hindbær med mindst holdbarhedsdato til august 2011, oplyser Fødevarestyrelsen. Poserne er på 300 gram.

Årsagen er, at der er fundet den såkaldte norovirus i varen, som er årsag til Roskildesyge med symptomer som kvalme, opkast, diarré og feber. Hvis børn får virusen, kan de have diareé i op til en uge.

Smid posen ud
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kasserer varen eller aflevere den tilbage til butikken, hvor den er købt.

Varen, der er høstet og plukket i Serbien, er blevet solgt i Netto-butikker over hele landet.

Også selv om æblerne har været sprøjtet med tungmetallet kobber, et svampebekæmpelsesmiddel, det er ulovligt at bruge i Danmark.

»Vi kan ikke konkurrere mod sådan noget. Når danskerne går ned i supermarkedet og ser en bakke mærket med det røde øko-mærke, så tror de jo, at æblerne har været produceret under samme stramme vilkår som i Danmark. Det er overhovedet ikke rigtigt. Alle de udenlandske økologiske æbleplantager sprøjter med pesticider som Neem og Kvassia og alt muligt andet, som vi ikke må bruge i Danmark. Vi kan ikke overleve som frugtavlere på de vilkår«, siger frugtavleren Poul Rytter Larsen.

Vil have sprøjtemidler i Danmark
Poul Rytter Larsen er ikke vred over, at de udenlandske øko-avlere sprøjter med pesticider, der ikke er tilladt i Danmark.

Han er vred over, at han ikke også må bruge nogle af de samme midler på sine æbletræer.

Midlerne er naturlige og skånsomme, og det er næsten umuligt at få tingene til at hænge sammen uden sprøjtemidler, siger han.

Et vellykket angreb af røde lus, og et helt års høst kan være ødelagt og forretningen gået fallit. Og så er forbrugerne henvist til at købe sprøjtet frugt fra udlandet.

Han støttes fuldt ud af Økologisk Landsforening, der også kæmper politisk for at få lov til at bruge flere pesticider. Om end foreningen går stille med dørene. Man er godt klar over, at det kan give skrammer i imaget at lobbye for at få lov til at sprøjte mere.

Skadedyr belejrer æblerne
Poul Rytter Larsens frugtplantage ligger i det bakkede fynske landskab 20 kilometer øst for Middelfart. Det er en broget plantage med 25 sorter æbler og 8 sorter pærer, ujævn og skæv i kanterne og indhegnet af Harndrup Skov.

Den huser 40.000 frugttræer og nogle billioner sultne skadedyr, der for længst har fundet ud, at det er et godt sted at få morgenmad, frokost og natmad.

Poul Rytter Larsens æbleplantage er i konstant belejringstilstand. Et sted i rækkerne af æbler hænger der en klimastation, en række små apparater, der måler lys, regn, fugt og temperatur.

To små firkantede plader på størrelse med et halvt postkort virker som en slags kunstige blade, der mærker, hvor fugtige de bliver, og hvor hurtigt de tørrer igen. Er det kunstige blad fugtigt for længe, begynder alarmklokkerne at ringe. Bogstaveligt talt.

Varsling. Klimastationen måler fugt og varme og sender oplysningerne til en hjemmeside. Frugtavler Poul Rytter Larsen kan se på sin mobiltelefon, når vilkårene er perfekte til et angreb af skurvsvamp – så går han straks i gang med at sprøjte med svovl.

Se stort billede

Systemet kan nemlig udregne rimelig præcist, hvornår vilkårene er perfekte for et angreb af svampesygdommen skurv, den mest ødelæggende æblesygdom overhovedet.

Poul Rytter Larsen og hans hollandske konsulent overvåger udstyret via mobiltelefon eller internet, og når der er overhængende fare for et angreb af skurv, går en digital alarm i gang.

Og så skal Rytter inden for to timer gå til modangreb ved at sprøjte træerne med svovl, et af de få tilladte midler. Svovl er nemlig virkningsløst, hvis skurvsvampen allerede er trængt ind i bladene.

Det har han gjort ni gange i år. Når han det ikke, risikerer han at få ødelagt en stor del af sine æbler og blive ramt endnu hårdere året efter.

Skurv er den værste sygdom
Skurv er den værste sygdom, og dertil kommer skadedyrene: æblehvepse, syrehvepse, snudebiller, æbleviklere, knopviklere, spindemider, og hvad der ellers er, kan alle gøre indhug i indtjeningen.

Og så er der alle æbleavleres skræk: den røde æblebladlus, der forvandler æblerne til små misdannede dværgvækster på størrelse med valnødder og fuldstændig ødelægger de dyre træer.

»Bare ét stort angreb af røde lus, og så kan jeg godt pakke sammen og gå fra hus og hjem«, siger Poul Rytter Larsen.

Han fortæller, at mange tidligere økologiske frugtplantager, herunder Statens Økologiske Forsøgsstation på Fejø, har fået udraderet alle træerne på grund af røde lus.

Det koster 300.000 kroner pr. hektar at plante træer, så et angreb er potentielt fuldstændig økonomisk ødelæggende.

Året har indtil videre været rimelig skånsomt, dels fordi det har været tørt på de rigtige tidspunkter, dels fordi de naturlige nyttedyr – rovmider, mariehønselarver, ørentvister og deslige – har haft overtaget i kampen mod planteæderne.

Men selv i et godt år mener Poul Rytter Larsen, at han har tabt omkring 50.000 kroner på 3 ton pigeonæbler og 3 ton discoveryæbler, der blev angrebet af æblehveps.

Naturens sprøjtemidler
Stofferne, som de økologiske landmænd ønsker at få lov til at bruge, er naturlige.

Det er barkudtræk fra mahognitræet neem, der dræber eller afskrækker de røde lus. Det er olier fra det afrikanske træ kvassia, der tager sig af æblehvepse. Midlerne bruges tidligt på sæsonen og vil ikke kunne findes på æblet i supermarkedet.

Det er midler som kaliumbikarbonat – bedre kendt som bagepulver – der skulle være godt mod skurv. Det er rapsolie, der lægger sig som en hinde og beskytter planterne. Det er duftplader, der udsender feromoner, der forstyrrer insekternes forplantning.

Bagepulver og rapsolie
Bagepulver og rapsolie vil i teorien kunne findes som rester på det færdige æble, men det er midler, vi i forvejen indtager i vores mad.

Udbud. Poul Rytter Larsen har 25 forskellige æblesorter på sin plantage, der ligger i det bakkede fynske landskab 20 kilometer øst for Middelfart. Nederst skimtes i det fjerne pigeon-æbler lagt på plastik. Pigeonæblerne skal vendes i hånden for at få farve hele vejen rundt. Rytter Larsen har i år fået ødelagt 3 ton pigeoner af hvepse.

Se stort billede

Bekæmpelsesmidlerne kaldes alternative pesticider. De er naturligt udvundne, men at noget er naturligt, gør det ikke ufarligt for naturen.

Visse naturmidler er stærkt giftige for jordmiljø og vandmiljø – f.eks. blomsterekstraktet pyretreum, der ifølge Miljøstyrelsen er så »bredspektret, at det slår både nyttedyr og skadedyr ihjel«.

Også neem og kvassia rammer ifølge styrelsen temmelig bredt frem for kun at ramme specifikke skadedyr.

Oppe imod hårde odds
»På den ene side kan jeg godt se, at økologerne er oppe mod hårde odds, og det er svært at klare sig uden hjælpemidler. Men på den anden side: Hvis de ender med at bruge bredspektrede pesticider, der går ud over biodiversiteten, så bevæger vi os tættere og tættere på konventionel produktion i mine øjne«, siger agronom Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen.

Spørgsmålet er altså, om økologisk landbrug ikke kommer til at minde mere og mere om det konventionelle, hvis man tillader en række pesticider – hvor naturlige de så end måtte være.

Desuden ville en tilladelse til at bruge pesticiderne i højere grad betyde, at man måtte sætte sin lid til, at økologerne brugte midlerne skånsomt – frem for at vide, at de bare ikke brugte dem, fordi de var ulovlige.

Sprøjte sig ud af problemerne
Så hvad skulle forhindre øko-bonden i at sprøjte sig ud af problemerne på samme måde som den konventionelle landmand?

»Det ville jeg aldrig gøre, fordi jeg så dræber de naturlige nyttedyr. Hvis jeg dræber lusene, men samtidig kommer til at dræbe rovdyrene, risikerer jeg bagefter at blive angrebet af spindemider. Og så er jeg jo lige vidt«, siger Poul Rytter Larsen.

Men så kunne du bare sprøjte dem også og holde det hele nede?

»Nej, det ville man aldrig gøre som økolog. En af de helt store opgaver for den økologiske frugtavler er netop at sikre en righoldig bestand af nyttedyr. En frugtavler, der forsøger at holde alt nede, vil hurtig finde ud af, at de sætter mere til, end de vinder«, siger han.

Lovændringer på vej
Det er faktisk ikke modvilje fra Miljøstyrelsen, der er skyld i, at en række af de vigtigste insektmidler ikke er godkendt: I mange tilfælde er der simpelthen ingen, der har søgt.

Det forudsætter nemlig, at en virksomhed kan se en økonomisk gevinst i at samle dokumentation sammen og skaffe ny dokumentation, hvis myndighederne kræver det.

Det besvær er der tilsyneladende ingen virksomheder, der gider påtage sig, når markedet for midlerne kun er en håndfuld ikke særlig velhavende æbleavlere.

Så i øjeblikket er Miljøstyrelsen ved at udarbejde en plan for, hvordan det offentlige kan hjælpe firmaer med at søge om godkendelse til alternative pesticider – heriblandt eventuelt at give økonomisk støtte til manglende videnskabelige studier.

Det er en del af regeringens Grøn Vækst-plan, der bl.a. sigter mod at fordoble det økologiske dyrkede areal inden 2020.

Samtidig sikrer nye EU-regler, at det kan blive nemmere at få godkendt produkterne i flere lande på en gang.

Øko-æbler fra udlandet
Der kan gå lang tid, før midlerne eventuelt er tilladt, og indtil da lever dansk øko-frugt et stille liv med en markedsandel på nogle få procent.

Frugtavler Henning Bæk Hansen har en ganske stor æbleplantage nogle kilometer nord for Odense, men det kan efter hans bedste skøn ikke lade sig gøre at få en forretning ud af det, når øko-frugten vælter ind over grænserne fra Europa, Sydamerika og Asien.

»Jeg har set økologiske æbler fra Kina på Grønttorvet med det røde ø-mærke. Hvem aner, under hvilke forhold de er produceret?«, spørger han.

»Der er kun to fuldtidsavlere af æbler i Danmark, og det er mig og Poul. De andre har f.eks. hønseavl eller andet job ved siden af til at betale underskuddet. Det, der er så ærgerligt, er, at jeg ikke kan anbefale mine kolleger at lægge om«, siger han.

Se stort billede

Det er ikke bare landmandsbrok. Ifølge eksperterne er det dyrkningssikkerheden, der er problemet: Det ene år går det godt, det næste er høsten halveret af snyltere og sygdom, og det gør økologisk frugtavl meget problematisk.

»Det er det, der gør, at en professionel frugtavler ikke tør røre ved det. Produktionen får en lille skala, og det er kun folk, der har en stor indtægt ved siden af, der kan tåle at have økologiske æbler«, siger konsulent Maren Korsgaard, landboforeningen Gefion.